mandag den 24. december 2007

Jehovas Vidner, Østermarksvej, Odder.

Fakta.
Trosretning: Jehovas Vidner.
Begivenhed: Rigs-sals-møde (med foredrag og gennemgang af en artikel).
Dato: 23/12-07
Præst: ingen/alle

Fik han/hun publikum med.
Et lidt sært spørgsmål i forhold til Jehovas Vidner, da de ingen præster har; man kan derfor ikke rigtig bedømme _hvem det er der skal have hvem med_. Der var godt nok nogle som trådte særligt frem; ved at holde foredrag, lede artikel/bibel-studiet og lignende. Men i virkeligheden var jeg nok det eneste egentlige "publikum", og i den forbindelse må man sige at service-niveauet var højt: udover almen venlighed og håndtryk fik jeg også tildelt en hjælpsom herre der forklarede undervejs og delte sangbog. Jeg kan ikke med al ærlighed sige at de "fik mig med", men jeg fik til gengæld også på fornemmelsen at "med" for Jehovas Vidner er en rettethed mod teksten og gud. De har ligesom selv valgt at det ikke skal være noget større show, så for at få det fulde udbytte skal man nok være ret meget med på forhånd. Så nej, der var ingen der fik nogen med - men der var mange som var godt tilfredse med at være med på forhånd.

Indhold.
Den vigtigste person, for mig at se, var på denne søndag Broder Karlsen; han stod for et mindre foredrag omkring et antageligvis selvvalgt emne - "Ven med verden eller ven med Jehova?" Som så meget andet der er sagt og skrevet indenfor Jehovas Vidner var spørgsmålet formuleret så svaret næsten gav sig selv... Forskellen fra mange andre kristne trosretninger er altså klar: det er ikke Jesus du skal være ven med, men gud (som slet ikke er den samme person, i øvrigt). Vi fik så forklaret lidt om hvordan det er at være ven med gud; han har visse standarder, forventer loyalitet og at man, som i ethvert andet sundt parforhold, arbejder for det. Og som vi også gjorde det bagefter skal man altså "bevidne" guds ord - studere, udbrede, læse og forstå biblen; både over for sig selv og andre. Det er næsten en af de lov-religioner man hører så meget om, og det lød da også helt jødisk nogengange.
Der er altså tale om en ret alvorlig og konsekvent kristendom, hvor der skal arbejdes for frelsen. Egentlig lidt forfriskende i disse tider hvor man i de færreste trosretninger behøver tro på gud, dommedag eller overhovedet komme i kirken (indenfor de fleste retninger gør man dog, indtil videre, i hvert fald et af disse krav gældende overfor præsteskabet).

Menigheden.
Den anden halvdel af tiden var gennemgangen af en artikel ("Ransag 'Guds Dybder'" Vagttårnet af 1. nov. 2007) - som sjovt nok handlede om netop at studere biblen. Til dem der måske har undret sig over den slags blade og artikler og de små spørgsmål i bunden, kan det altså herfra opklares at det drejer sig om studiespørgsmål til brug ved netop disse lejligheder. En stor del af meningheden kunne her være med, hvilket da nok også er meningen med spørgsmål så som: "Hvem kan forstå Guds dybder?" (det er heldigvis alle, kan det afsløres; hvilket det da også gør med al tydelighed i den ovenstående tekst). Her i juletiden kom det da også frem igen, at vi netop ikke skal være ven med det altid tilgivende, smilende Jesus-barn; vi skal have ham som konge (ved dommedag, der som altid er _rigtig_ tæt på).
Aldersmæssigt lignede menigheden noget fra en normal folkekirke - velklædt, men ikke prangende, primært mellem 50 og 70, og ikke særligt gode sangere. Selve sangene var dog noget anderledes i stilen; melodierne lignede mere dansktop end salmer og teksterne var baseret på bibel-vers og yderst ligefremme i det poetiske udtryk (og nævnte alle navnet Jehova mindst 5 gange). Men det var velbesøgt med ca. 40 deltagere og langt de fleste var aktive i artikel/bibel-studiet, og tog i det hele taget seancen alvorligt.

Omgivelserne.
Er der ikke meget at sige om... Der er tale om en foredragssal med udemærkede stole og mikrofoner bag sæderne (så alle kunne blive hørt), samt en rumlig entre. Jehovas Vidner mener det er forkert at bruge nogle former for symboler, så det eneste pynt er et tæppe bag den lille "scene" og et enkelt bibel-citat på væggen. I det hele taget fik man indtrykket at verden, dens gøren og laden, pompt og pragt og de stakkels fortabte mennesker i den, ikke er så vigtigt (eller ligefrem skal aktivt ignoreres) - teksten er det eneste væsentlige.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Anonym sagde ...

Tak for de interessante oplysninger