Vor Frue Kirke, Ryesgade, Århus.

Fakta.
Trosretning: Katolsk.
Begivenhed: højmesse.
Dato: den 18 marts 2007.
Præst: Herbert Krawczyk.

Fik han/hun publikum med.
Ja. Selvom præsten hverken i stemmeføring, kropssprog eller retorik viste noget synderlig showman-ship, så var strukturen i messen sådan at publikum hele tiden blev involveret. Hvor folkekirkens medlemer kan nøjes med at sige amen og stå op i 30-40 sekunder af gangen er der her langt mere variation; man kommer ned og knæle, bekender i fællesskab sine synder i korsang og man giver hånd til de nærmeste omkring én. Børnene holdes pacificeret med udlåns-bøger men skrål, tullen rundt og småsnak fra de mindste accepteres i høj grad.

Indhold.
Prædiken var meget traditionel, dog introduceret med et forsøg på at sammenligne påsken med en fodbold-kamp (noget med at vi er nået til halv-legen, hvilket må siges at være nemmere at forholde sig til end en eller anden søndag efter et eller andet latinsk). Derfra gik vi hastigt til lignelsen om den fortabte søn (jeg tør vist godt spolerede historien med at han kommer hjem igen) - og det er selvfølgelig os alle sammen som er nogle usle typer der øsler guds gaver væk og som alligevel bliver velkommet hjem i himlen. Det er altså fade ren der velkommer hjem der er hovedpersonen, ikke sønnen - jeg har på fornemmelsen det siger en del om katolicismen... Ellers var messen præget af en del faste vendinger, bekendelser af synd og tro og endog lidt latin ind imellem - altså hvad man kunne forvente af en katolsk tilgang til tingene. Altergangen var dog rimelig uformel, på trods af at der lige skulle trylles lidt med noget røg først; selve uddelingen blev foretaget af medlemer af menigheden, hvilke måske var dikteret af logistiske hensyn mere end liturgiske.

Menigheden.
Var meget varieret, dog med en tydelig overvægt af asiater (i mit hovede burde det være irere der var overrepræsenteret, men det siger nok bare noget om hvor misinformeret jeg er). Der har nok været op imod 150 mennesker, så en hvis spredning er selvfølgelig forventelig; jeg var nu imponeret alligevel. Børnefamilier, pensionister, enlige fyre og venindepar gjorde det til noget af en broget flok som synes at have et rigtig velfungerende (katolsk) fællesskab. Desuden var jeg imponeret over kvaliteten af sangen, om det var fordi folk turde synge igennem når de var flere eller om man simpelthen træner mere i det hér, ved jeg ikke. I hvert fald lød det væsentligt bedre end en dansk folkekirkes mumlen.

Omgivelserne.
Er jo flotte, kirken som de fleste Århusianere er gået forbi tusind gange, ligner jo en katedral i miniature. Nu er jeg personligt ret vild med udhæng, krimskrams og tårnende spir så det kan være jeg er forudindtaget. Indvendigt holdes stilen, der er højt til loftet og høje vinduer (det hedder noget, men det er lang tid siden jeg havde kristendomskundskab). Stilen var simpel, næsten for moderne, men det blev reddet fra at være for meget af søjler samt træ-døre og -stole. Og så hang der nogle ret pæne malerier. Til fremtidige besøgende skal lige nævnes skålen med oblater, hvor man selv skal tage fra hvad der skal bruges (så man ikke laver for meget Jesus). Den står ved indgangen og så vidt jeg forstår er den altså kun for dem der er rigtigt med i klubben - vi andre må klare os med de lignende symbolske handlinger der foregår rundt i andre kirker.